Naia Morueta-Holme fortæller om jordens biodiversitet
Naia Morueta-Holme fortæller om jordens biodiversitet

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
For hvem?

Tænksom Tirsdag - Biodiversitet nu og i fremtiden

Vi indleder efterårets debatrække Tænksom Tirsdag med et oplæg fra adjunkt i makroøkologi Naia Morueta-Holme. Jordens biodiversitet er emnet for debatten.

Den fantastiske mangfoldighed af liv - biodiversitet - i troperne har fascineret natur-interesserede siden Opdagelsernes tidsalder i 1700-tallet. Hvorfor er troperne så artsrige? Hvad bestemmer fordelingen af biodiversitet på Jorden? Hvad betyder de menneskeskabte miljøændringer for biodiversiteten, og kan 200 år gamle noter fra tidlige naturvidenskabsfolk fortælle os noget om det?

På rejse med Humboldt

Naia Morueta-Holme, ph.d. og adjunkt i makroøkologi, inviterer os på en rejse kloden rundt for at udforske disse spørgsmål. Alexander von Humboldt, naturvidenskabsmanden der fylder 250 år i år, er med som rejsekammerat. Undervejs og efterfølgende vil der blive plads til debat om menneskets påvirkning af naturen, og om hvad vi selv kan gøre for at stoppe udryddelsen af arter.  

Tænksomme Tirsdage er en række af debatmøder om aktuelle tendenser i samfundet. Der sættes fokus på etik, moral, magt, ansvar og det gode samfund, når en oplægsholder sætter gang i debatten.

Arrangementet, der afholdes i samarbejde med Grøn Omstilling Næstved, er gratis. Tilmeld dig her på siden.

Pris
0