Logo for "Podcast Lounge"
Logo for "Podcast Lounge"

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Bibliotek
For hvem?
Section

Podcast Lounge om "Mørkeland"

Næstved Bibliotek og Næstved by People går sammen om podcast arrangement.

Podcasts og gode samtaler er i fokus når Næstved Bibliotek og Næstved by People sætter rammerne for et hyggeligt arrangement for alle med interesse i podcasts.

Arrangementet kalder vi “Podcast Lounge”

Første Podcast Lounge finder sted torsdag den 17. september, fra 19:00 til 20:30 i ‘salen’ på Næstved Bibliotek og vil have temaet 'True Crime’ samt tage afsæt i den populære podcast ‘Mørkeland’. 

Virkelighedens forbrydelser har altid fascineret mennesker. Det afspejler sig i både bøger og film og i de seneste år er True crime-podcasts blevet meget populære. Mørkeland er en dansk True crime-podcast, som udforsker to gamle kriminalsager hver uge. Her efterforskes de mørkeste afkroge af det menneskelige sind og du kan samtidig blive klogere på indretningen af vores retssystem og dansk kriminalhistorie. Desuden er der anbefalinger af andre gode podcasts, oplevelser, film, serier, artikler og bøger indenfor genren. 

Sammen lytter vi til et halvt afsnit/en krimi-sag af Mørkeland: efterfølgende starter vi en afslappet og uhøjtidelig snak om podcasten, temaet og samfundet. Næstved Bibliotek og Næstved by People sørger for kaffe og te til de hyggelige timer. 
Podcast Lounge skal ses som et trygt rum med mulighed for at møde nye mennesker og tale åbent om en fælles interesse og nysgerrighed for podcasts og samfundet. Derudover er Podcast Lounge for alle - uanset om du allerede lytter til podcasts, om du er nysgerrig på trenden “podcasts” eller blot mangler inspiration til hvad du kan lytte til. 

Deltagelse i Podcast Lounge er gratis, men kræver tilmelding, så vi ved hvor mange vi bliver. Der kan maks. være 20 deltagere pr. arrangement Tilmelding her til venstre på siden.

Foreløbig afprøver vi Podcast Lounge over et par gange - første gang som nævnt torsdag den 17. september.

Næstved Bibliotek og Næstved by People vil arrangere flere Podcast Lounge-arrangementer Senere på efteråret vil arrangementet have et nyt tema samt tage afsæt i en ny podcast - dog med samme struktur: vi hører et afsnit sammen og taler efterfølgende om podcasten, temaet og samfundet. 

Podcast Lounge er et samarbejde mellem Næstved Bibliotek og Næstved by People. Næstved by People er en nystartet frivillig forening med fokus på at skabe fællesskab og oplevelser for unge i Næstved Kommune;* hvilket de blandt andet gør ved at afholde events - denne gang i samarbejde med Næstved Bibliotek. 

* Selvom Næstved by People’s generelle fokus er på unge, er det vigtigt at nævne, at alle aldre er velkommen til Podcast Lounge.