Billede af Næstved Rådhus

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Debat

BorgerBudget i Næstved?

16.05.18
Hvad er et BorgerBudget, og skal vi indføre det i Næstved Kommune? Bliv klogere på emnet, når der er oplæg og diskussion på biblioteket.

Et BorgerBudget indebærer, at kommunen afsætter et beløb i budgettet, som politikerne ikke bestemmer over. Hvad pengene skal bruges til, bestemmes direkte af borgerne. Det er således borgerne, der laver forslag til projekter og aktiviteter; og det er borgerne, der stemmer om forslagene. De forslag, der får flest stemmer, gennemføres. Så enkelt er det i princippet.
 
BorgerBudget praktiseres over hele verden, herunder i New York og Paris - og i Kolding og Faaborg-Midtfyn Kommune. Erfaringen er, at når vi som borgere forstår, at det er helt op til os at bestemme, så engagerer vi os mere i kommunen og lokalområdet.

Aftenens program:

Velkomst og indledning ved viceborgmester Klaus Eusebius.
 
Generelt om BorgerBudgetter - Jakob Jespersen fra foreningen "Levende Demokrati Næstved".
 
BorgerBudgetter i Kolding Kommune - chefkonsulent Kim Hansen fra Kolding Kommune fortæller om kommunens erfaringer med BorgerBudgetter, blandt andet i projektet "Brændkjær bestemmer."
 
Efter oplæggene vil vi diskutere, om vi skal forsøge os med BorgerBudgetter i Næstved Kommune, hvilken form det skal have, og hvordan vi kan hjælpe til med, at det bliver til virkelighed.
 
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.
 
Arrangør: Foreningen "Levende Demokrati Næstved" i samarbejde med Næstved Bibliotek