Still fra filmen: Derfor prutter man
Still fra filmen: Derfor prutter man

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 10:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Section

Bibliobiffen for de 3-6-årige

Denne torsdag i starten af marts er der igen film på Glumsø Bibliotek i Bibliobiffen for de 3-6-årige.

Her i foråret viser vi igen film på Glumsø Bibliotek i "Bibliobiffen" for de allermindste (1½-3 år) og for de lidt større (3-6 år). Filmene vises på bibliotekets store lærred. Filmarrangementet er for institutioner og dagplejere, men også for forældre og bedsteforældre med deres børn og børnebørn.

Denne torsdag i starten af marts viser vi tre film: Først "Aben Osvald", dernæst "Derfor prutter man" og til sidst "Tre tosser". 

”Aben Osvald”:
Her møder vi aben Osvald og hans abevenner, der springer rundt i træerne og pludrer og sludrer, mens solen skinner på dem. I en farveeksplosion af gyngende aber og slyngende planter – ledsaget af Pierre Dørges jazzede musik – fortælles historien om Osvald af en syngende troubadour.

”Derfor prutter man”:
Kim Fupz Aakesons underfundige satire i tegnefilmens form er fuld af grotesk charme og antiautoritær livsfilosofi. Filmen indgår i serien Sallies historier.
 
”Tre tosser”:
Tre venner toner frem i horisontens brændende dis. En grøn skov og en skøn strand ligger foran dem, men to af gutterne gribes af grådighed og efterlader ingen plads til den tredje, som må gå sin vej. De to tilbageblevne begynder straks at konkurrere om, hvem der kan bygge det højeste hus på stranden. Til sidst er alle ressourcer omkring dem ødelagt og inddraget til formålet. Nu sidder de to tosser og glor ondt på hinanden og på deres lige høje huse, da de får øje på den tredje. Han har slået sig ned midt i naturen højt oppe på et bjerg og har stiftet en varm og kærlig familie.

Tidspunkter:
Torsdage, d. 7.2, d. 7.3. og d. 4.4.

Pris og tilmelding:
Det er gratis at deltage. Tilmelding til Glumsø Bibliotek på: 55884030 eller nstgl@naestved.dk. Skulle I efter tilmelding blive forhindret i at komme, må I meget gerne give os besked!