Still fra filmen Jims vinter
Still fra filmen Jims vinter

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 10:30
Bibliotek

Bibliobiffen for de 1½-3-årige

Vi viser igen film for børn på Glumsø Bibliotek nogle torsdag formiddage i foråret. Første omgang har sne og vinter som tema.

I starten af året viser vi igen film på Glumsø Bibliotek i "Bibliobiffen" for de allermindste (1½-3 år) og for de lidt større (3-6 år). Filmene vises på bibliotekets store lærred. Filmarrangementet er for institutioner og dagplejere, men også for forældre og bedsteforældre med deres børn og børnebørn.

Torsdag d. 24.1. er det første omgang i år og vi viser filmene: "Jims vinter", "Lillefinger - hvid kold vinter" og "Ernst på skøjter". Så det er jo oplagt at komme forbi med børn og børnebørn til en hyggelig formiddag på biblioteket og se film, der blandt andet har noget med sne og vinter at gøre.  

"Jims vinter":
En græshoppe, som hedder Jim, vågner midt om vinteren og har glemt alt. Rundt omkring ham er der en hel masse hvidt og koldt. Det er selvfølgelig sne, men Jim ved ikke, hvad han skal bruge det til. Det eneste, han bekymrer sig om, er violinen. Underfundig tegnefilm for de allermindste lavet på baggrund af Thomas og Anna Clara Tidholms svenske børnebog.

"Lillefinger - hvid kold finter":
Myren har en mærkelig følelse indeni, sådan en trist følelse, og den ikke vil gå væk. Han er så træt af vinter, men da mariehønen og Lillefinger lave sneboldkamp, glemmer han tristheden.

”Ernst på skøjter”:
Ernst og mor skal i parken og stå på skøjter på den frosne sø. Han ser en sød lille skøjteprinsesse suse rundt på isen. Mor kalder – Ernst tager sit første skridt på isen – men kan ikke bremse og falder pladask foran et afspærret område, hvor isen er tynd. Ernst kommer op igen – skøjteprinsessen suser forbi ham. Og han prøver at følge efter hende på sine skøjter.

Pris og tilmelding:
Det er gratis at deltage. Tilmelding til Glumsø Bibliotek på: 55884030 eller nstgl@naestved.dk. Skulle I efter tilmelding blive forhindret i at komme, må I meget gerne give os besked!

Torsdage:
24.1., 21.2., 21.3.: For de 1½-3-årige
7.2., 7.3., 4.4.: For de 3-6-årige