Om dette arrangement

Lokalitet
Glumsø Bibliotek
Danmark
Tid
10:00 - 10:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Børn

Bibliobiffen

05.04.18
Torsdag den 5. april kl. 10.00 - ca. 10.30 viser vi forårets sidste film for de 3-6-årige på Glumsø Bibliotek.

I foråret viser vi film i "Bibliobiffen" for de allermindste (1½-3 år) og for de lidt større (3-6 år). Denne gang viser vi forårets sidste film. Vi vender tilbage til efteråret. 
  
"Krig og kager" - Kong Løve kan se, at alle dyrene i hans rige sulter, så han beslutter sig for at opsøge de tykke mennesker, der har masser af mad. Han prøver at overtale menneskenes konge til at dele maden med dyrene. Det går ikke så godt. Menneskenes konge beskylder kong Løve for at stjæle deres mad. Og så bliver der ballade.  
 
"Dyrevenner - en fugledag" - Vi følger to fuglebørns eventyrlige dag, fra solopgang til solnedgang. Det er den viljestærke fuglestoresøster og den godmodige og frygtsomme lillebror. Dagen byder på ukendte overraskelser, fremmede insekter og nye venner. 
 
"Rita og Krokodille - pindsvinet" - Rita og Krokodille skal holde sig vågne hele natten for at fange et pindsvin. De stiller et fad mælk ud og skiftes til at holde vagt. Rita bliver nødt til at holde øje med Krokodille, og sover slet ikke. Da det er hendes vagt, falder hun i søvn. Om morgenen er mælken væk. Rita følger pindsvinets mælkespor i græsset og fanger pindsvinet. Alligevel bliver vennerne enige om, at pindsvinet har det bedre i det fri. 
 
Kom til en hyggelig formiddag på biblioteket.  
 
Det er gratis at deltage. Tilmelding til Glumsø Bibliotek på: 5588 40 30 eller nstgl@naestved.dk. Skulle I efter tilmelding blive forhindret i at komme, må I meget gerne give os besked!